Luk vindue
Architectural Products
Print
A.P. Møller - Mærsk A/S






Gedigne rammer for et travlt internationalt miljø
Der blev stillet store krav til høj teknisk kvalitet i valget af byggevaresystemer til den nye tilbygning af A.P. Møller - Mærsk hovedkontor på Esplanaden, København.

Der er skabt en moderne arbejdsplads, hvor der er lagt stor vægt på at optimere belysning – solafskærmning - rumtemperatur – ventilation - samt de akustiske forhold i et smukt og enkelt design.

Mock-up
Før indretningen har alle de enkelte funktioner været afprøvet over en lang periode i en 1:1 model. Her har man inden byggeperioden testet og optimeret tolerancer samt indbygningsmuligheder således, at man har undgået de overraskelser, der kan opstå ved udførelsen af byggeopgaver.

Indeklima
De perforerede stållofter er udført i en ekstra kraftig kvalitet, der sikrer, at loftfladerne fremtræder helt plane. I loftelementerne er der indbygget et kølesystem, som sikrer en behagelig og konstant rumtemperatur.

Belysningsarmaturerne er specialfremstillede og er samtidig integreret i loftet. De mange indbyggede funktioner stiller store krav til en let og enkel adgang for servicering af installationerne. Derfor er lofterne fremstillet i en ekstra kraftig og robust kvalitet. Robusthed der tillader hyppig nedtagning og genmontering.

Harmoni med stål og glas
Der er under planlægningen lagt stor vægt på fleksibelt at kunne tilpasse arbejdspladserne. Indretningen af kontorarealerne er derfor udført således, at de enkelte loftelementer og skillevægge let kan flyttes efter behov.

Klik her for en printvenlig PDF-udgave af denne side.
Klik her og se vores udvalg i loftsystemer.
For yderligere information om loftsystemer, kontakt Jan Frydenlund, dir. tlf: 63412492 .

Ønsker du at bliver orienteret, når vi opdaterer nyhedsspottet,
så klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

 

Mogens Rasmussen A/S | Industrivej 3B | DK-5500 Middelfart | Tel.: +45 64418033 | Fax.: +45 64418422 | CVR: 19262677 | mra@mras.dk | Sitemap